Klinik Ro og Velvære
by Sanne Mai Olesen
klinikroogvelvaere@gmail.com 60173786

Zoneterapi (Elevbehandling).

Jeg er under uddannelse hos TKZ-skolen i Varde og tilbyder derfor behandlinger til elevpris frem til jeg er færdiguddannet zoneterapeut (ultimo juni 2024)

Vores krop har en fantastisk evne til at reparere sig selv, og med zoneterapi kan vi støtte denne naturlige helingsproces. Den måde jeg arbejder med zoneterapi på, er en del af den Traditionel Kinesisk Medicin (TKM), en gammel behandlingsmetode der har eksisteret i tusinder af år. Den hviler på tanken om, at vores kroppe udgør et komplekst netværk, hvor energi flyder frit. Når denne energi er i balance, føler vi os sunde og glade. Nogle gange kan vores krop opleve blokeringer, og så kan zoneterapi være en fantastisk hjælp til at genoprette balancen.

I zoneterapi anvender jeg blide tryk- og massageteknikker på bestemte områder på dine fødder, kaldet reflekszoner. Disse reflekszoner er tilknyttet forskellige dele af din krop, såsom organer, led og områder på kroppen. Ved at arbejde på disse reflekszoner kan jeg hjælpe med at genoprette energibalancen og fremme heling i din krop. Zoneterapi kan blandt andet hjælpe med at lindre smerter, reducere stress, forbedre søvn og styrke dit immunsystem.

Zoneterapi er en skånsom og naturlig metode til at forbedre din vitalitet, og det kan være gavnlig for alle, uanset om du oplever specifikke udfordringer eller ønsker at optimere din trivsel. Hvis du går rundt og føler dig træt, uoplagt eller lider af smerter, eller måske mærker en ubalance i din krop, eller blot ønsker at fastholde den positive energi, der flyder naturligt gennem din krop, så kan zoneterapi være vejen til at hjælpe din krop med at finde sin naturlige balance og styrke dens helingskraft.

Da zoneterapi fungerer ved at stimulere kroppens eget naturlige helingsproces til at arbejde optimalt, kan det tage tid, især hvis der er kroniske problemer eller ubalancer i kroppen. Så du skal være indstillet på, at du skal have flere behandlinger for at opnå den bedste effekt og et varigt resultat.

Den første behandling starter altid med en grundig samtale, så jeg kan udarbejde en behandlingsplan der passer til dig. Et behandlingsforløb tilpasses individuelt efter dine behov og kan variere i varighed afhængigt af din krops respons og de sundhedsmæssige udfordringer, du står overfor.

De første behandlinger bør ligge mellem 7 og 14 dage, hvor 7 dage er mest optimalt i opstartsfasen. Når dine symptomer er lettet, er zoneterapi stadig nyttig som en forebyggende behandling for at forhindre tilbagefald og styrke kroppens naturlige forsvar.